Baggrund for kampagnen

I de store uddannelses byer er kollegier og ungdomsboliger uundværlige for de studerende og elever der læser her.
Det er kommunen, der bestemmer, om der skal bygges nye kollegier og ungdomsboliger. Den kan desuden støtte renovation af bygninger, så de studerende ikke skal have uoverstigelige huslejer og endelig er det kommunen der tilrettelægger den offentlige transport mellem boliger og uddannelsessteder.

Igennem de sidste år er studerendes muligheder på boligmarkedet blevet kraftigt forringet og denne tendens vil med al sandsynlighed fortsætte, hvis ikke der politikerne tager ansvar for at bygge nye boliger til studerende og renovere de gamle.
 

Boligens betydning
52% af de studerende oplever at deres boligforhold har meget eller nogen indflydelse på, hvordan de klarer deres uddannelse. Derfor er det ikke bare vigtigt for den enkelte at have gode boligforhold, men også vigtigt hvis vi skal nå den politiske målsætning om, at 50 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse.
 
I AKF-rapporten ”Unge på boligmarkedet” udtrykker de unge, at de sætter pris på at bo i ungdomsboliger, herunder kollegier. Det er vigtigt for dem at opleve stabilitet i deres boligsituation og som studerende på et kollegium ved de, at de har en fast bolig til en fast pris, så længe de studerer, og det giver et overskud i forhold til deres livssituation i øvrigt. Samtidig sætter mange unge også pris på det sociale element, der præger kollegier og ungdomsboliger i øvrigt.
Endelig er kollegier og ungdomsboliger særligt attraktive for uddannelsessøgende unge uden netværk, herunder studerende fra provinsen og udlandet. For denne gruppe af studerende er kollegier og ungdomsboliger en oplagt mulighed for at få en egnet studiebolig og mulighed for at gennemføre et studieforløb.
 
At kollegier er populære ses desuden ved, at kollegier i særligt de større byer er konkurrencedygtige blandt de unge i forhold til lejede/fremlejede lejligheder på trods af, at huslejen i særligt de nybyggede kollegier ikke er lavere end på markedet i øvrigt.

En anden fordel ved kollegier og ungdomsboliger er, at den studerende kan være relativt sikker på ikke at blive udnyttet økonomisk, skulle betale penge under bordet, blive snydt for depositum og andre ubehageligheder som det i den seneste tid er kommet frem, at særligt studerende udsættes for. Ifølge en rapport af Danske elever og Studerendes Kollegieråd har 40 % af studerende oplevet at føle sig udnyttet og 10 % er blevet direkte snydt på det private boligmarked.
 

De studerendes boligsituation er blevet forværret
Inden for de kommende 10 år vil der være 100.000 flere unge i Danmark. Hovedparten af disse unge vil være under uddannelse i de største byer og derfor vil presset på betalelige kollegier- og ungdomsboliger stige markant, hvis ikke vi handler allerede nu.
 
Samtidig er blevet færre billige private udlejningsboliger og færre billige andelsboliger. Derudover studerer de unge i dag i længere tid, end de gjorde for 10-20 år siden, og de er blevet relativt fattigere i forhold til resten af befolkningen samtidig med at boligpriserne er skudt i vejret i de store byer.
 
Få kollegier og ungdomsboliger
Kun en ganske lille del af den samlede boligmasse er rettet mod studerende. Ud af Danmarks godt 2,5 millioner boliger er godt 50.000 eller 2% af boligerne forbeholdt unge som ungdomsboliger. Dette svarer til, at der findes ungdomsboliger til omkring 10% af alle unge husstande.
 

Fortætning i de større byer
Der er sket en markant samling af de unge i landets centerområder. Det hænger sammen med følgende, at specielt de videregående uddannelser er først og fremmest placeret i de største byer.
 
De unge er blevet fattigere
De unges disponible realindkomst er faldet med 2% fra 1981 til 2004, mens befolkningen som helhed har oplevet en stigning på 31% i den disponible realindkomst.
 
Forhøjede priser på boligmarkedet
Fra midten af 1990’erne og frem til 2007 har boligmarkedet været kendetegnet ved betydelige prisstigninger på ejerboliger, særlig i landets centerområder og tydeligst i hovedstadsområdet og århusområdet.
 

Udbuddet af kollegier og ungdomsboliger
Indenfor de sidste par år, har vi set et massivt pres på kollegier og ungdomsboliger op til studiestart, hvilket har resulteret i boligmangel i både København og Århus, også selvom vi i 2008 havde et af de laveste optag i mange år på de videregående uddannelser, se tallene her.
 
I størstedelen af landet er der kollegier nok til at give tag over hovedet til de lokale studerende. Undtagelserne er København og Århus, her er der langt fra bygget nok nye studieboliger til at huse den stigende gruppe af studerende. I København har man 7.500 ungdomsboliger til 52.700 studiepladser og Århus har 8.600 ungdomsboliger til 36.600 studiepladser, sammenholdes dette f.eks. med Kolding har man her 1.100 ungdomsboliger til 2.400 studiepladser, se mere her.
 
Både Århus og Københavns kommune har gennem de seneste år valgt at negligere behovet for at bygge nye kollegier og ungdomsboliger. Særligt i København har man i de seneste år set en markant tilbagegang i antallet af tilsagn om nye almene ungdomsboliger i København, hvilket er medvirkende til, at det ikke er muligt at følge med den øgede efterspørgsel. I 2002 blev der givet hele 1091 tilsagn, dette var i 2008 nede på 105. I de første 2 kvartaler af 2009 er der endnu ikke givet et eneste tilsagn, se tallene her.
 
Det forekommer ikke realistisk, at de kommende års større ungdomsårgange vil blive modsvaret af en tilsvarende øgning af antallet af ungdomsboliger ved nybyggeri.
 
AKF anslår, at der med uændret dækningsgrad af almene ungdomsboliger set i forhold til antallet af studerende vil være behov for et årligt nettobyggeri af almene ungdomsboliger på 300, hertil kommer et tilsvarende antal kollegieboliger mv. under tilsvarende forudsætninger om uændret dækningsgrad. Dette svarer til, at der i de næste 10 år er behov for at opføre 6000 nye kollegie- og ungdomsboliger i primært Århus og København. Sker det ikke, må vi forvente, at flere unge i fremtiden må finde deres bolig på det almindelige boligmarked i konkurrence med den øvrige befolkning.

 
Istandsættelse af eksisterende byggeri
Selvom de studerende gerne vil bo på kollegier, er der dog en række kollegier især uden for centrum i Århus og København, som langt fra kan anses for, at være attraktive studieboliger. Disse er ofte ældre traditionelle gangkollegier, der lider under en kombination af perifer placering i forhold til transportmuligheder til uddannelsesstederne, lang transporttid, meget små og primitivt indrettede boliger og et omfattende behov for større vedligeholdelsesarbejder.
 

Hvilke krav skal vi stille til boligerne i dag?
Det er ikke nok bare, at bygge flere ungdomsboliger. Hvis vi skal sikre, at de studerende trives og har mulighed for at deltage i studielivet på lige fod med andre studerende, er der en række krav vi bør stille til både eksisterende og nybyggede boliger til unge.
 
Boligen skal være til at betale
3000 kr./md er et absolut max for hvor meget en studiebolig bør koste. Hvis en studerende på SU skal have råd til en bolig til 3000 kr. skal de enten arbejde 13 timer om ugen eller optage studielån og arbejde et par timer om ugen.

 
Boligen skal være tæt på uddannelsesstedet eller på studiekammerater og byliv
Studerende der bor langt væk fra uddannelsesstedet eller studiekammerater har sværere ved at deltage i faglige og sociale arrangementer og de har sværere ved at opbygge og opretholde en tilknytning til uddannelsen.

 
Boligen skal være i ordentlig stand
Det er desværre alt for almindeligt, at studieboligerne er gamle og faldefærdige og de billige boliger lider ofte under skimmelsvamp og dårligt indeklima. Det skal absolut ikke være sundhedsskadeligt at bo i en ungdomsbolig.