Velkommen til kampagnen UNGDOMSBOLIGER.NU!
Mangler du en ordentlig ungdomsbolig?
Er du træt af at give 3000 kr. for 12 kvm?
Tager busturen til studiet for lang tid?
Trænger dit kollegium til en kærlig hånd?
Så er det nu, du skal råbe politikerne op!
Op til kommunalvalget 2009 sætter Danske Studerendes Fællesråd fokus på den stigende mangel på ungdomsboliger. Det gør vi, fordi ungdomsboliger er uundværlige, hvis byen skal kunne rumme de mange elever og studerende.
Det er din kommune, som bestemmer, om der skal bygges nye kollegier og ungdomsboliger, hvad det skal koste at bo der, og hvordan den offentlige transport mellem bolig og uddannelsessted skal fungere.
Har du tænkt over, om dine kommunalpolitikere vil være med til at sikre en ungdomsvenlig by?
Tag et kig rundt på siden og deltag i kampagnen, så vi sammen kan sætte ungdomsboliger på dagsordenen til dette års kommunalvalg.
Du kan være med til at sætte fokus på ungdomsboliger op til kommunalvalget:
- Deltag i paneldebatterne i Århus eller København. Mere information her på siden
- Tilmeld dig facebookgruppen UNGDOMSBOLIGER.NU
- Bliv aktiv i kampagnen i Århus eller København.
Kontakt: ungdomsboliger@dsfnet.dk

